1:3 menneskesyn

1:3 Et spørgsmål om menneskesyn

Hvilke erfaringer har du med de to skitserede menneskesyn? Hvor stammer erfaringerne fra? Mine erfaringer med disse 2 menneskesyn stammer både fra min tid i en vuggestue/børnehave, hvor jeg var inden jeg startede på seminaret, og fra mine egne børn. Jeg handler ud fra det systemiske menneskesyn, hvor jeg ikke handler uden at samtale med børnene. Jeg spørger indtil, hvad der ligger til grunde for det der er sket, og hvad vi kan gøre for at løse konflikten. Jeg har naturligvis altid for øje, at være i børnehøjde, både med mit kropssprog og min udtale. Hvis jeg handlede ud fra det mekaniske menneskesyn, ville jeg ikke inddrage børnene i min beslutning, men selv drage en konklusion ud af det jeg kunne se.

Hvad kan få pædagogen til at handle ud fra det mekaniske menneskesyn, selvom vedkommende har det systemiske menneskesyn som ideal? Ud fra egne erfaringer og observationer, mener jeg, at man nogle gange kan føle sig nødsaget til at træffe beslutninger uden at inddrage børnene, hvis man gentagene gange har prøvet at løse konflikten, men uden held.

Mvh Camilla

Lyt til konteksten - aktivitet 1-2

Her er aktivitet 1-1, hvor jeg har taget udgangspunkt i min egne børn.

1:1 Sæt fokus på kommunikationen i dine omgivelser

Iagttag og fortæl om situationer, hvor kommunikationen lykkes godt, dvs. positivt skaber en god stemning, en (overraskende) vending i en positiv retning, ny forståelse eller fællesskab.[1] Situationen er således, at mine piger sidder i sofaen efter et bad. Mathilde på 8 år har taget et tæppe over sig. Malou på 4 år kommer til, og vil også have lidt tæppe på. Uden at spørge hiver hun tæppet væk, og skaber hermed en dårlig stemning. Jeg foreslår så Malou(som er meget bestemmende og stædig) at hun spørger Mathilde om de ikke kan dele tæppet. Mathilde accepterer, dog med krav om at hun ikke bare skal trække tæppet væk.

Reflekter over, hvad der sker her. Mathilde kender sin lillesøster rigtig godt, og er næsten klar over at hun vil hive tæppet væk. Jeg vil lige tilføje, at Mathilde har været på weekend ved deres far, og Malou savner meget sin søster når hun ikke er hjemme. Hun elsker at sidde tæt på hende, når de er sammen. Jeg tror at den distance Malou får til sin søster gør, at hun på en eller anden måde kræver en eller anden form for opmærksomhed ved Mathilde. Malous krav om tæppet kunne umiddelbart, være et krav eller et lille råb om et savn. Begge piger er meget gode til at udtrykke deres følelser, både de gode og de dårlige. Men det er selvfølgelig svært at sætte ord på noget man ikke kender når man er 4 år.

Iagttag og fortæl omvendt om situationer, hvor kommunikationen mislykkes eller afbrydes. Her vil jer referere til en situation med min datter på 4 år og nabo pigen Melanie på 6 år. De leger inde på Malou´s værelse med dukker. Mathilde kommer hjem fra en veninde, og bliver spurgt om hun vil være med i legen. Det går i starten også fint, men efter kort tid går Mathilde ind på sit værelse for at spille computer. Melanie og Malou følger efter. Dette holder kun et øjeblik, da det her går op for pigerne, at de ikke kan sidde 3 stk. på en kontorstol. Malou bliver skubbet væk og lukket ud af værelset. Stort drama i huset, gør at jeg minder Melanie om hvem hun var kommet for at lege med, og Mathilde lige skal minde alle om at hun ikke var skyld i noget. Malou er stadig sur, men vil gerne lege med Melanie. Melanie derimod vil hellere være sammen med Mathilde. Jeg foreslår at de alle kan lege udenfor, men dette bliver brat afslået. Jeg kan i denne situation ikke hjælpe nogen, og den eneste der er tilfreds er Mathilde. Jeg afbryder legen og sender Melanie hjem.

Hvad skaber disse situationer? Lige denne situation, er skabt af, popularitet. Mathilde er 8 år, og langt mere interessant end lille Malou på 4. Det er tit svært at holde styr på hvem der leger med hvem først, og alle holder som regel på deres ret. 3 børn leger som regel ikke godt sammen, med mindre de har nået en vis alder. Dette er blot min erfaring.

Hilsen Camilla

---

[1] Der kan her være tale om den type praksisfortælling, man kalder vendepunktfortællingen (Birkeland, 2004).

Tekst 4

Børns mundtlige legekultur

Den samlede betegnelse for børns mundtlige legekultur, kan defineres som "børns æstetisk symbolske udtryksform".

Det gør den, for di barntes sprog udtrykkes på mange forskellige måde, som fx.

Gåder og gådevitser:

"Den har fire ben, men kan ikke gå? En seng".

Et spørgsmål bliver stillet, og gådefortælleren afventer affyringsrunden af svar, og render så af med svaret, hvis ingen har gættet rigtigt. Det kræver en logisk tankegang og en god sproglig formåen, at kunne gætte en sådan gåde.

Gådevitser kan også have en helt anden genre, bl.a. den sexuelle. "Hvad kan tyren best lide ved en Bounty? Kokos(s)en.

De forstår dog ikke undertonen i gåden, og har et indre billede af en tyr der spiser slik i stedet for.

Børn og voksne griner tit af vittigheder de ikke forstår, bare for at være med i fællesskabet.

Gyserfortællinger:

Johnsen fortæller, at de 10 til 12 årige piger gør rigtig meget ud af gyserfortællinger, både med getikulationer og mimik. de lever sig ind historien, som de enten har fra medierne, fortællinger eller egen fantasi.

"Alle børnene" genren:

Gebren var en dille i 90érne, den var let at genkende og huske. Sætningen var bygget nem op i 3 dele, en fortælling, en hovedperson, og til slut pointen.

Denne genre af vittigheder, kræver at enden rimer, så som:

"Alle børnene kigge ind i mikroovnen. Undtagen Knud. Han kiggede ud".

 Større børn i alderen 9 til 11 kan i et afslappet miljø skabe en form for "kædereaktion". Den en starter med at fortælle en vittighed, og så bygger den næsten ovenpå, uden at tænke ret meget over det. Det kan lyde således:

"Alle børne drak sprite. Undtagen Lola, Hun drak cola".

efterfulgt af

"Alle børnene drak squash. Undtagen Lund. Han havde ingen mund".

Børn prøver her tit at lave egne eksempler, som tit ikke blir soom forventet, men meget sjove, for deltagerne, men ikke nogen der kommer til at "vandre".

Parodier:

Parodier er ofte rettet med en offentlig person. Anders Matthesen er et godt eksempel omkring dette tema. Nå han står på scenen gælder hele kropsholdningen, stemmen og ikke mindst ansigts udtrykket. se med her. http://www.youtube.com/watch?v=Rqel3dqhtZs

Unge drenge genfortæller mange gange Drengene fra Angora eller de Nattergale, og laver dem om til deres egne parodier.

Rim og remser:

Er didaktiske fortællinger der bliver både leveret fra den voksne til barnet, men og også fra barn til barn. Helt ned i spædbanrsalderen bliver der lavet rim og remser.

"Pandeben, øjesten, næsetip, mundelip og dikke dik".

Rim og remser, kan også betegnes som sproglig leg, som motiverer børnene til at lege med sproget.

Der skal være plads til børns vitse fortællinger i institutionerne, for at fremme den pædagogiske aspekt i de værdier og normer, der ligger i børns mundlige legekultur.

Camilla





Børn og kultur - mellem gamle begreber og nye forestillinger





Da der er sket en voldsom udvikling på de kulturelle niveauer, som bl.a. politik og økonomi, bliver det taget til vurdering, om det defineres på en lidt anden måde.

Thomas Ziehe påstår, at der finder en kulturel frisættelse sted. Der sker en æstetisering af hverdagen. Tidligere var det kulturinstitutioner og uddannelsesinstitutioner der definerede forståelsen og vurderingen af det æstetiske og dets betydning.

Thomas Ziehe mener yderligere, at børn socialiseres bedre i den nye æstetiske hverdagskultur med de uformelle læreprocesser.

På grund af de store medie tiltag der har været i det 21 århundrede, er legene rykket indendørs. Det er ofte på baggrund af disse "medie fællesskaber", at børn finder sammen for at lege.

Børns kultur

Det antropologiske kulturbegreb fokuserer ikke på de voksnes forestillinger om, hvad der hæmmer eller fremmer børns socialisering og dannelse. Det interesserer sig for børns perspektiv, hvad børn selv finder centralt, betydningsfuldt og godt.

Hvad er leg for den legende selv?

Svaret er: Sjovt!

Hvad er egentlig det sjove ved leg? Den intensitet i, denne opslugthed af leg, finder ingen forklaring i biologisk analyse. Alligevel findes legens egentlige mening, dens primære kvalitet i denne intensitet, denne opslugthed.

Camilla

At skabe antropologisk viden om børn

Antropologisk videnskab bygger på forskningen af børns hverdagsliv.  Hvordan de reagerer i forskellige sammen hæng, både alene og socialt.

For at skaffe sig et godt overblik, kræver det et grundigt forarbejde, for at feltarbejde bliver optimalt. Dette feltarbejde kan varier fra måneder op til år.

Jeg har valgt at trække nogle punkter ud fra teksten, som jeg syntes er relevante.

·         At børn oftest agerer på andre måde, når de er beviste om, at de bliver observeret.

·         At man for at kunne forklare og tolke, trækker på egne erfaringer og oplevelser.

·         At, feltarbejdet skal tilpasse specifikke tilgangsvinkler, for at få det bedste resultat.

·         At man som forsker er opmærksom der udvælgelser der bliver foretaget.

Barnet kender sig selv og sine omgivelser bedst, men der er stadig en forskel på at kende kulturen og kunne tolke den.

Feltarbejdet giver et bedre indsigt i børn ageren, og giver forskerne mulighed for at kunne tolke børns udsagn bedre, end med andre metoder.

Forskeren tager for ham selv, relevante forhold med, og vælger at undlade nogle andre, som ikke spiller en stor rolle.

Det er dog vigtigt at få sammenhængene med i de forhold der er relevante.

At forstå børn ud fra et antropologisk syn, vil sige, at skaffe sig et indblik i barnets samspil og relationer.   

Camilla

Beth Juncker

Gakkede gangarter, vilde vitser, rallende råb!



Som udgangspunkt, stilles der spørgsmål til, hvordan vi fortolker begrebet børnekultur. Hvilke forventninger har vi til hinanden.
De 3 Kér er bestående af følgende:
Det pædagogiske kultur - kunst og kvalitetsbegreber.

Kulturbegrebet, kan omfatte ting som, biograf tur, en tur til fx. experimentariet og andre sociale sammenkomster.



Kunstbegrebet, omfatter værdier og rollemodeller. Disse kan være en yderst vigtig del, for de børn/unger der ikke bliver stimuleret på hjemmefronten og ikke tage ansvar for egen dannelse.

Kvalitetsbegrebet er en sammefatning af de to andre begreber. det kulturelle og det kunstneriske. Disse kulturelle aktiviteter bliver specielt tilrettelagt i forhold til børnenes alders og udviklingstrin.


Pædagogiske læreplaner giver pædagogerne muligheder for egen læring, ved at udvikle børnenes selvopfattelse og socialisering gennem skemalagt målstyring.

Fokusområder:

"Hvorfor læreplaner?"  Hvorfor ikke blot overordnede målsætninger for pædagogiske dagtilbud? side 2
Er det en nødvendighed med læreplaner?


"Siden 1960 og 1970, hvor både mænd og kvinder fik muligheden for at stå "til rådighed" for arbejdsmarkedet, har dagtilbud været samfundsmæssigt nødvendige. Men der har ikke været almen folkelig enighed om, at det var godt, slet ikke om, at det var godt for børn." side 3

Hvem har de bedste forudsætninger for at blive socialiseret og samfundsmæssigt godt klædt på til at blive en dannet borger?

Camilla

Indsamling af børne vitser:

Jeg har ved hjælp af min datter og hendes venner snakket lidt om hvilke vitser der bliver fortalt i skolen.(1. kl.)

Dette her er så lidt af det vi kom frem til:

Hvorfor gik valnødden i skole?
Fordi den ville lære at skrive. (Anton 8år)

Hvorfor gik bomben til gymnastik?
Fordi  at den ville lære at spring. (Mathilde 8år)

Hvordan får man en fisk til at grine?
Ved at putte den i kildevand...

Alle børnene stak hovedet ind i printeren,
undtagen Karls smart - han trykkede på start.

Hvorfor vil en vingummibamse ikke ind i posen,
fordi den ellers bliver spist. (Lilli Fee 8år)

Peter Plys spørger Æsel: " Hvornår har du fødselsdag?"
Iår iår.....

Alle børnene gik over hundelorten-
Undtagen Ella, hun troede det var nutella.

Alle børnene gik i skole-
Undtagen Ole, han gik i sin mors spritnye kjole.