Tekst 4
Børns mundtlige legekultur
Den samlede betegnelse for børns mundtlige legekultur, kan defineres som "børns æstetisk symbolske udtryksform".
Det gør den, for di barntes sprog udtrykkes på mange forskellige måde, som fx.
Gåder og gådevitser:
"Den har fire ben, men kan ikke gå? En seng".
Et spørgsmål bliver stillet, og gådefortælleren afventer affyringsrunden af svar, og render så af med svaret, hvis ingen har gættet rigtigt. Det kræver en logisk tankegang og en god sproglig formåen, at kunne gætte en sådan gåde.
Gådevitser kan også have en helt anden genre, bl.a. den sexuelle. "Hvad kan tyren best lide ved en Bounty? Kokos(s)en.
De forstår dog ikke undertonen i gåden, og har et indre billede af en tyr der spiser slik i stedet for.
Børn og voksne griner tit af vittigheder de ikke forstår, bare for at være med i fællesskabet.
Gyserfortællinger:
Johnsen fortæller, at de 10 til 12 årige piger gør rigtig meget ud af gyserfortællinger, både med getikulationer og mimik. de lever sig ind historien, som de enten har fra medierne, fortællinger eller egen fantasi.
"Alle børnene" genren:
Gebren var en dille i 90érne, den var let at genkende og huske. Sætningen var bygget nem op i 3 dele, en fortælling, en hovedperson, og til slut pointen.
Denne genre af vittigheder, kræver at enden rimer, så som:
"Alle børnene kigge ind i mikroovnen. Undtagen Knud. Han kiggede ud".
Større børn i alderen 9 til 11 kan i et afslappet miljø skabe en form for "kædereaktion". Den en starter med at fortælle en vittighed, og så bygger den næsten ovenpå, uden at tænke ret meget over det. Det kan lyde således:
"Alle børne drak sprite. Undtagen Lola, Hun drak cola".
efterfulgt af
"Alle børnene drak squash. Undtagen Lund. Han havde ingen mund".
Børn prøver her tit at lave egne eksempler, som tit ikke blir soom forventet, men meget sjove, for deltagerne, men ikke nogen der kommer til at "vandre".
Parodier:
Parodier er ofte rettet med en offentlig person. Anders Matthesen er et godt eksempel omkring dette tema. Nå han står på scenen gælder hele kropsholdningen, stemmen og ikke mindst ansigts udtrykket. se med her. http://www.youtube.com/watch?v=Rqel3dqhtZs
Unge drenge genfortæller mange gange Drengene fra Angora eller de Nattergale, og laver dem om til deres egne parodier.
Rim og remser:
Er didaktiske fortællinger der bliver både leveret fra den voksne til barnet, men og også fra barn til barn. Helt ned i spædbanrsalderen bliver der lavet rim og remser.
"Pandeben, øjesten, næsetip, mundelip og dikke dik".
Rim og remser, kan også betegnes som sproglig leg, som motiverer børnene til at lege med sproget.
Der skal være plads til børns vitse fortællinger i institutionerne, for at fremme den pædagogiske aspekt i de værdier og normer, der ligger i børns mundlige legekultur.
Camilla
Hej Camilla
SvarSlet- Dette lige for at fortælle dig, at jeg har været på besøg på din blog :-)
Hvor er det dejligt at se, hvor godt du arbejder med de emner, vi har aftalt. Jeg bemærkede i dit forrige indlæg, at du skriver: "Hvad er egentlig det sjove ved leg? Den intensitet i, denne opslugthed af leg, finder ingen forklaring i biologisk analyse. Alligevel findes legens egentlige mening, dens primære kvalitet i denne intensitet, denne opslugthed". - Det er jeg ganske enig i, det er netop essensen af leg....Lige som det citat, jeg gav jer på seminarindkaldet (Johan Huizinga om leg - fra Homo ludens):
”Leg er en frivillig handling
…..(der) har sit mål i sig selv
og ledsages af en følelse
af spænding og glæde og
en fornemmelse af at den
er noget andet end
”det almindelige liv”.
Mange hilsner, Helen
Hej Helen.
SletTak for kommentaren, fandt en anden indgangsvinkel og arbejdsmetode, som fungerer rigtig godt for mig, jeg føler også jeg har fået mere ud af det denne gang.
Et rigtig godt citat, der lige rammer plet :o)