Mediepædagogik

Kære alle

Her er så mine bud på hvordan man kan bruge medierne i sammenspil med udviklingshæmmede.

I videoerne vil i se en forholdsvis nyoprettet struktur, der gør, at brugerne bliver fastholdt i den aktivitet de vælger. Strukturen gør også, at de hele tiden ved hvilken pædagog de kan henvende sig til, hvis der skulle opstå problematikker.

 

 

 

 

 

 

 

 

Alternativ og supplerende kommunikation

Marte Meo

Maria Aarts udviklede Marte meo metoden, da en mor til et autistisk barn henvendte sig til hende efter hun havde observeret samspillet og kantakten Maria Aarts havde til det autistiske barn.

Marte meo er en metoder, der bliver brugt til at etablere, reetablere og forbedre samspillet mellem mennesker.

Metoden består af 2 dele

1.       analysedelen, hvor samspillet mellem de involverede parter analyseres

og

2.       interventionsdelen, hvor udvalgte dele af analysen vises til de mennesker, der har bedt om hjælp, for konkret af anvise hvilke elementer i samspillet der skal udvikles for at afhjælpe det problem de har bedt om hjælp til.

 

 

Det vigtigste redskab, som er interaktionsanalysen, gør det muligt, at fremhæve det enkelte individs kompetencer. Videooptagelserne er med til at udvikle og formidle.

Marte meo, stammer fra det græske, og betyder ved egen kraft, dette giver stof til eftertanke, og en vejviser til, at man med egen vilje godt kan selv, at man har potentiale og tro til at udvikle sine kompetencer.

Opstart af Marte meo forløb:

Behandlingen/ forløbet tager udgangspunkt i at spørgsmål, som personen der søger hjælpen formulerer. Marte meo bliver brugt at bl.a. forældre, pædagoger, lærer, sundhedsplejerske, psykologer, kort sagt alle instanser indenfor den offentlige sektor.

Et spørgsmål kunne fx lyde således:

Hvad kan vi gøre for at fremme borgerens interesser i de daglige gøremål på arbejdspladsen? Han er uinteresseret i de aktiviteter der udbydes og bliver hurtig opfarende og ulykkelig når en opgave ikke lykkedes for ham.

Der kan sagtens stilles flere spørgsmål, men her tager Marte meo konsulenten udgangspunkt i det mest relevante og presserende spørgsmål.

De involverede parter videofilmes, for at konsulenten kan danne sig et overblik over den givne aktivitet. Det er her vigtigt at fokusere på hvor borgeren har sine kompetencer, for at give den bedst mulige støtte og vejledning.

 

 

 

Alternativ og Supplerende kommunikation

Jeg har med hensyn til den stillede opgave gjort mig mange tanker omkring emnet.
I min anden praktik var jeg på et beskyttet værksted.
Alternativ og supplerende kommunikation har været en stor del af hverdagen på værkstedet.
I perioden, valgte jeg at arbejde med en autist, hvilket gjordet, at jeg fik et stor indblik i kommunikation med autister der har et meget lille begrebsapparat.

Derfor valgte jeg at oprette et piktogram skema for brugeren. For at få mest mulig indblik i hvordan et piktogramskema fungerer og hvad brugeren havde behov for, arbejde jeg sammen med min kontaktperson gennem hele forløbet.

I projektet, som jeg kobler sammen med aktivitet 3, vil i se hvordan brugerne på værkstedet kommunikerer og agerer, når værkstedets "arbejdsplan" bliver fordelt om morgenen.

Desuden vil i blive introduceret i Marte Meo.
På Wikipedia står der følgende om
Marte Meo (ved egen kraft) er en metode, der bruger video til at analysere samspillet mellem mennesker. Formålet er at skabe en anerkende og udviklingsstøttende kommunikation mellem fx børn og voksne eller ældre og plejepersonale.
Metoden kom til Danmark i midten af 1990'erne. I dag er metoden bredt anerkendt og anvendes i familier, parforhold, børneinstitutioner, folkeskolen, sundhedsplejen og ældreplejen. Marte Meo er en metode, der bygger på de helt grundlæggende elementer i al menneskelig kommunikation.
Marte Meo blev udviklet af den hollandske socialpædagog Maria Aarts i slutningen af 1970'erne og i de tidlige 1980'ere. Hun indså, at det er meget komplekst og vanskeligt at give faglig indsigt omkring et barns problemer til forældre og andre pårørende, som ofte havde svært ved at forstå det sprog, som professionelle bruger.

Ser frem til at vise jer mit projekt. :)

Camilla

Modul 2 og 3

Status på aktiviteterne.
Bøger og hjemmesider er hjemhentet. Glæder mig til at få tingene i struktur, med hensyn til hvordan det hele skal gribes an. Jeg har en aftale med værkstedet, hvor jeg var i min 2. praktik om, at komme ud og filme brugerne og få brugerne til selv at deltage aktivt i processen.
Samtidig har jeg en aftale med en af pædagogerne om at hun sætter mig ind i at arbejde med marte meo.
Mit udstyr til projektet er et videokamera, jeg har lånt af en veninde.

Fortsættelse følger......

Aktivitet 1 Kulturmøder

Aktivitet 1 Kulturmøder

Diskuter i gruppen, hvorfor vi skal beskæftige os med et emne som kulturmødet? Hvad er efter din opfattelse begrundelsen for, at vi skal beskæftige os med emnet?

 

Vi mener det er relevant, i vores pædagogiske arbejde at være åbensindet overfor andre kulturer. Den pædagogiske viden bliver udvidet i og med, vi beskæftiger os med de forskellige kulturer vi lever og arbejder blandt. Det er vigtigt at se på de forskellige individer, for at kunne gøre en forskel og for at implementere de forskellige kulturer i det danske, da der i Danmark findes mange forskellige kulturer.

 

 

Hvilke personlige ønsker har du for arbejdet med emnet "kulturmøder" fx hvilken målgruppe har især din intresse?

Tina
Min målgruppe er de helt små børn, det vil sige de 0 - 3 årige. Mine personlige ønsker for arbejdet med "kulturmøder" er at forstå barnet og dennes forældres baggrund. Hvad er vigtigt for dem og hvad skal jeg som pædagog være opmærksom på, for at implementere dem i den danske kultur.
Camilla
Min personlige interesse er mennesker med nedsat funktionsevne, dog har jeg på nuværende tidspunkt ikke været i fysisk kontakt med en anden kultur i min praktik. Jeg vil derimod mene, at unge anden generationsindvandre, ville være et relevant emne. Der er mange unge der kommer ud i problemer på grund af deres kultur og etniske baggrund. Vi skal som pædagoger se på det enkelte individ, og sørge for at inkludere dem i samfundet.

Hvilke (kulturelle) problematikker oplevede i? Fx hvilke kommunikative problematikker ser du i kulturmødet?

 

Tina

I vuggestuen, hvor jeg var i praktik er der tilknyttet en børnehave. Her er der en somalisk pige på 4 år, hun er en meget stille og genert pige, der ikke taler ret meget, kun når hun føler sig tryk over for den som hun skal kommunikere med. Hun har en støttepædagog, der er hos hende ca. 8 timer om ugen. hendes dansk er ikke særlig veludviklet, da hun er meget tavs, når hun er i institution. Hun "suger" ordene til sig kan jeg se på hende, men hun "leger"/bruger ikke sproget. Når jeg har skrevet ca. 8 timer, er det fordi hun meget sjældent er i børnehaven, tit ringer personalet til forældrene for at fortælle dem, at det er vigtigt at hun kommer, både fordi hun skal stimuleres på det sproglige og sociale område. Forældrene taler somalisk til hende der hjemme og de kan kun meget lidt dansk. Jeg ser kommunikative problematikker i dette, da pigen ikke kommer ret tit, og derved hun ikke får den danske kultur/ sprog koblet på hendes egen.

 

Camilla
Jeg har som nævnt i ovenstående ikke oplevet noget på egen hånd, men vil gerne komme med et eksempel fra Engelsk tv.
På et tidspunkt, var der en udsendelse med sigøjnere, der forsøgte på at blive inkluderet i samfundet. Den måde de fremstod på, og deres kulturelle fremtoning gjorde, at samfundet ikke ville inddrage hverken børn eller unge i skole eller arbejde. Vi har som medmennesker ikke ret til at dømme andre kulturer på deres udseende, og det er mig uforstående, at en institution kan nægte børn og unge at deltage i undervisning eller pasningsordning.

Kan i nævne sammehænge, hvor kulturforskelle har/ kan virke hindrene for den pædagogiske faglighed? Hvilke "klassiske" faldgruber ser i i kultumødet mellem pædagog og forældre af anden etnisitet?

En "klassisk faldgrube" kan være sproglige bariere. Det kan være problematisk at videregive informationer i forhold til barnets aktiviteter i daginstitutionen, når to kulturer møder hinanden. Hvis der fra forældrenes side ikke eksisterer et ønske om implementering i det danske samfund, kan det være svært i forhold til det pædagogiske arbejde, at yde hjælp til såvel barn som forældre.

Kan/bør kulturforskelle være hindrene for den pædagogiske faglighed?

Kulturforskelle burde ikke gøre en forskel i praksis, da inklusion spiller en vigtig rolle i samfundet.

Tina og Camilla

Aktivitet 3 Traditioner i forandring

Undersøgelse og iagttagelser af børn omgang med online resourcer

Målgruppe:
Den målgruppe jeg har valgt, er den klasse min datter går i. Det er anden klasse på Lysabild skole. En lille provinsby på sydals.
Dermed ikke sagt, at det er udenfor lands lov og ret.

Iagttagelser:
Alle børn i denne klasse har en mobil, de kan gå på nettet med, der er enkelte der har en facebook profil. Min datter er ikke en af dem. Jeg mener der sker mange ting på facebook, som børn i alder 8 - 10 år ikke har behov for at deltage i.
Mobiltelefonen bliver brugt til mange forskellige ting, som oftes er det spil og sms. Spillene henter de på nettet. Nogle er gratis andre koster et lille beløb, op til ca. 16kr.

En del af pigerne er på en spilleside på nettet der hedder "Movie star planet". Her kan de kreere en avatar. Den klæder de på, gir frisurer og skaber et hjem til dem. Det er en lille udgave at det tidligere spil sim city. De bor i en by, hvor de kan tilføje deres venner, gå på shopping tur, få kærester, lave et hjem, ja det vi lever i til daglig, men på deres præmisser.

Jeg har som mor altid en finger med, for at sikre at alt går som det skal. :)

Med hensyn til sproget i henholdsvis smser eller på nettet, så er børn i den alder nok ikke helt "Emma Gadssk", men slangudtryk er heller ikke en del af det daglige tale endnu.


Drengene i klassen er mere til spil på fx playstation eller x-box.

De piger og drenge der er på facebook, har tilføjet mig derinde, men jeg har valgt ikke at acceptere dem.

Der kommer mange forskellige ting ud på facebook, som bestemt ikke er for børns øjne og ører. Jeg kan udfra hvad min datter fortæller høre, at de kender til mange forskellige aktiviteter, som fx "paradise hotel" grupperne. Hvilket bestemt ikke er for børn.

Jeg har den klare holdning, at de i den alder ikke har noget at søge derinde.

Camilla

Aktivitet 1 tekst 2 Traditioner i forandring

"Børn og unges digitale liv"

For børn er det digitale liv et værktøj de skaber nye sociale relationer.
Om det er via mobil eller pc, så er det vigtig for dem at forældrene bakker op omkring deres interesser.
Som forældre skal man være lyttende, nysgerrig, initiativ tagende og lade sig inddrage i barnets interesser.
Selvom børnene tit ved mere om den digitale verden, er det forældrene der skal sætte grænserne.

Fokusområde 1

"Børn og unges sociale liv leves i høj grad i cyberspace, enten på mobilen eller på internettet. Børn og unge kommunikerer med deres venner uden at være fysisk tilstede. Både i de sociale netværk, men også med sms og mms. Her skaber de venskaber og holder sig opdateret i kammeratflokken, og derfor er de også socialt afhængige af disse."

Min nevø på 13 er meget aktiv indenfor dette område. I julen skulle han til en såkaldt LAN party, hvor de spiller hele dagen og natten.
Ved den her party skulle han mødes med 3 andre drenge på samme alder, som han aldrig før har set, men kendt i lang tid gennem spillet.

Fokusområde 2

"Medierne er en del af børn og unges liv i dag, så derfor kan man som forældre lige så godt tage børnene i hånden og følges med dem ud i den digitale verden. Orienter jer, vis interesse, vær nysgerrig, lyt, lad jer inddrage, tag initiativ og lær sammen med jeres barn."

Idag lærer vi sammen med vores børn hvordan vi skal omgåes medierne. Vi som forældre sætter grænserne, men skal naturligvis også sætte nye grænser hen af vejen.




Camilla :)