Her er aktivitet 1-1, hvor jeg har taget udgangspunkt i min egne børn.

1:1 Sæt fokus på kommunikationen i dine omgivelser

Iagttag og fortæl om situationer, hvor kommunikationen lykkes godt, dvs. positivt skaber en god stemning, en (overraskende) vending i en positiv retning, ny forståelse eller fællesskab.[1] Situationen er således, at mine piger sidder i sofaen efter et bad. Mathilde på 8 år har taget et tæppe over sig. Malou på 4 år kommer til, og vil også have lidt tæppe på. Uden at spørge hiver hun tæppet væk, og skaber hermed en dårlig stemning. Jeg foreslår så Malou(som er meget bestemmende og stædig) at hun spørger Mathilde om de ikke kan dele tæppet. Mathilde accepterer, dog med krav om at hun ikke bare skal trække tæppet væk.

Reflekter over, hvad der sker her. Mathilde kender sin lillesøster rigtig godt, og er næsten klar over at hun vil hive tæppet væk. Jeg vil lige tilføje, at Mathilde har været på weekend ved deres far, og Malou savner meget sin søster når hun ikke er hjemme. Hun elsker at sidde tæt på hende, når de er sammen. Jeg tror at den distance Malou får til sin søster gør, at hun på en eller anden måde kræver en eller anden form for opmærksomhed ved Mathilde. Malous krav om tæppet kunne umiddelbart, være et krav eller et lille råb om et savn. Begge piger er meget gode til at udtrykke deres følelser, både de gode og de dårlige. Men det er selvfølgelig svært at sætte ord på noget man ikke kender når man er 4 år.

Iagttag og fortæl omvendt om situationer, hvor kommunikationen mislykkes eller afbrydes. Her vil jer referere til en situation med min datter på 4 år og nabo pigen Melanie på 6 år. De leger inde på Malou´s værelse med dukker. Mathilde kommer hjem fra en veninde, og bliver spurgt om hun vil være med i legen. Det går i starten også fint, men efter kort tid går Mathilde ind på sit værelse for at spille computer. Melanie og Malou følger efter. Dette holder kun et øjeblik, da det her går op for pigerne, at de ikke kan sidde 3 stk. på en kontorstol. Malou bliver skubbet væk og lukket ud af værelset. Stort drama i huset, gør at jeg minder Melanie om hvem hun var kommet for at lege med, og Mathilde lige skal minde alle om at hun ikke var skyld i noget. Malou er stadig sur, men vil gerne lege med Melanie. Melanie derimod vil hellere være sammen med Mathilde. Jeg foreslår at de alle kan lege udenfor, men dette bliver brat afslået. Jeg kan i denne situation ikke hjælpe nogen, og den eneste der er tilfreds er Mathilde. Jeg afbryder legen og sender Melanie hjem.

Hvad skaber disse situationer? Lige denne situation, er skabt af, popularitet. Mathilde er 8 år, og langt mere interessant end lille Malou på 4. Det er tit svært at holde styr på hvem der leger med hvem først, og alle holder som regel på deres ret. 3 børn leger som regel ikke godt sammen, med mindre de har nået en vis alder. Dette er blot min erfaring.

Hilsen Camilla

---

[1] Der kan her være tale om den type praksisfortælling, man kalder vendepunktfortællingen (Birkeland, 2004).