Emma Gad - Livet udenfor hjemmet
Fokusområde 1
For at henvise til opgavens titel, vil jeg fokusere på Telefoneringen. Emma Gads måde at beskrive den måde vi skal snakke eller snakker i telefon er langt fra det vi gør idag. Når vi befinder os i en situation hvor vi sidder til møde eller har gæster, tager vi ugenert mobilen når den ringer. Vi undskylder måske, men taler alligevel videre.
Er det okay bare at tage telefonen når man sidder til et møde?
Fokusområde 2
Offentlige forum som teater biograf, restaurant eller koncerter. Et eksempel kunne være at sidde i biografen. Det sker ofte at der er en eller flere der ikke bryder sig om filmen, men alligevel vælger at bliver siddenede og uden at dæmpe sig brokker sig over filmen. De tager ikke hensyn til om det kan genere andre. Resaturanter er også tit udsat for de såkaldte højlydte "brokkehoveder". Dem der ikke lægger skjul på at eksempelvis tjeneren ikke udfører sit arbejde til tilfredshed.
Emma Gad skriver "Har man nogen grund til at beklage sig over en Tjeners adfærd, bør man henholde sig til Etablissementets Leder, helst under fire Øjne, for ikke at have Vidner til den Ydmygelse det er, at Værten altid giver sin Tjener medhold.
Er det sådan idag, at vi opsøger værten på restauranten når vi er utilfredse med beværtningen?
Lader vi det stå til fordi vi ikke orker konfrontationen?
Camilla
Hej Camilla
SvarSletMed hensyn til mobiltelefoni, er vi blevet utrolig afhængige, ja, vi er nærmest "nøgne", når vi ikke har den på os. Tjekker tit, om der nu skulle være kommet en besked, vil helst ikke gå glip af det. Du, har været i et værksted i din praktik, har de mobiltelefoner og hvis ja, hvordan er deres forbrug? kender ikke rigtig noget til området, det er derfor jeg spør :O).
Tina
Hej Tina... Ja man føler sig helt fortabt uden den... Desværre.. Ja de fleste af dem har en mobil. De tænker til dels på deres forbrug, men tænker så samtidig ikke over at det også koster når de går på nettet med den, hvilket de gør ret tit. Men de er jo mennesker som alle andre, og har den med alle steder... :)
SvarSletJeg har oplevet en at komme ind i en MATAS, og være tilskuer til, at en kunde og leder af den pågældende forretning stod og havde en uoverenstemmelse. Jeg syntes det var meget ubehageligt at opleve, da fjendskabet imellem dem var ret så tydeligt (toneleje, blikke). De var ikke enige, og lederen skar meget groft igennem, og var efter min mening ikke særlig rar. Min mand havde en anden opfattelse, han syntes at kunden havde et dumt spørgsmål eller krav, og at det var naturligt at lederen derfor sagde klart og kontant nej.
SvarSletJeg må inderømme at jeg ville have sat pris på at de var gået i et andet rum og havde denne snak, men tænker ikke at det er noget jeg kan forlange. Men er enig med Emma Gad i at det er god takt og tone at tage sine diskussioner eller skænderier bag en lukket dør, og ikke til offentligt skue (om det så er i en forretning, biografen, eller restauranten.)
Hvad angår mig selv - så undgår jeg konfrontationen. Er der noget jeg er utilfreds med i det offentlige rum (bio, restaurant, forretning) så holder jeg oftest min mund. Er ikke en af "brokkehovederne" - det gør jeg hjemme ved mig selv (altså brokker).
Jeg er nok egentlig også meget tilhænger af "pyt-posen" som min Onkel har indført i vores familie (han er pædagog) - og det handler om at hvis man er irriteret over noget eller synes noget er træls skal man, måske, de fleste gange trække på skulderen og sige "pyt" - livet er for kort til små diskussioner og brok over noget der måske ikke har så stor betydning alligevel:)
Hej:-)
SvarSletJeg synes absolut, at det er et spørgsmål af respekt og høflighed hvordan og om man taler i tlf når man er sammen med en anden. Jeg har oplevet det flere gange og man føler sig sku lidt til side "skubbet" i sådan en situation... Midt i en samtale blir der bare svaret tlf uden at sige et ord, det er respektløs! Det hvad Sara skriver har jeg også oplevet - utrolig skulle man tro... Jeg selv er ikke en typisk "brokkehoved", det gider jeg simpelthen mange gange ikke at bruge mine nerver til;-) Men hvis det blir alt for meget for mig, så siger jeg noget - men ikke foran alle - jeg vil jo ikke pinliggøre velkommende. Fx har jeg "brokket" mig til en ung kvinde i sidste we, fordi jeg kunne ikke længere se på hvordan hun behandlede hendes hundhvalp...det har jeg gjort i en rolig tone og vi havde faktisk en god samtale, men om hun har fattet det er et anden spørgsmål...
Hilsner, Randy
Hej Sara.
SvarSletOffentlige diskussioner, er nok heller ikke lige mig, men må nok sige, at jeg ikke går den af vejen. Hvis man har argumenterne iorden, kan en diskussion være lidt morsom og befriende på e eller anden måde.
Den der "pyt pose" er jeg nok ikke tilhænger af. Hvordan får i så afløb for jeres holdninger og meninger? Går i og gemmer alle frustrationer og ærgelser inde i jer selv?? :)
Camilla
Hej Randy.
SvarSletJeg vil give dig fuldstændig ret i forhold til respekten når man taler i telefon.
Jeg er tit i tvivl om, om det er okay at blande sig, som fx med den dame og hendes hund du omtaler, men syntes det er super når der er nogen der bringer det på banen.
Camilla :)